Kap 9. Børns mundtlige legekultur. Af Povl Bjerregaard.

Kap 9. Børns mundtlige legekultur

Af Povl Bjerregaard.

fra: Dansk, kultur og kommunikation  - et pædagogisk pærspektiv

Børns mundtlige legekultur er en samlebetegnelse for de aktiviteter, genre og udtryksformer i mundtlig baseret leg og fortællinger, som børn bruger og deltager i.

Kap 9 er en gennemgang ag hvordan man kan vælge at opdele og holde børns legekultur adskilt, selvom det ikke altid er muligt. I dette kap. Lægges der hovedsagligt fokus på børn i alderen 6-12 år.

En gennemgang af nogle overordnet punkter det kan deles op i.

Gåder og gådevitser: Gåder er primært i fokus hos mindre børn. Gådevitser er den mest udbredte gådeform i dag.

Gyser fortællinger: kan fortælles på mange måder og tilføjes spænding i form af pauser og gestik og fortællerens egen kreativitet. Kan fortælles i en hyggelig kreds hvor de lyttende er med til at føre stemningen op til slutningens gys. Eller fx på et natte-løb, hvor deltagerne nærmest står midt i den autentiske spænding.

”Alle børnene”-genren: Denne genre dukkede op omkring 1900. genren er kort med en stærk fikseret opbygning i tre sætninger.

1.       ”alle børn”                    2. ”undtagelsen”                       3. ”rimende pointe”

Parodier: Parodi = en komisk efterligning. At gøre grin med noget. For at værdsætte en parodi, skal man kende det der laves en parodi af/på.

Medierne udgør en del af det råstof børn bruger i deres parodier og generelt i legekulturen.

Rim og remser: rim og remser kan være svært at kategorisere, da det indholdsmæssigt og sprogligt er meget forskellig artet.

De grund læggende fælles træk er; dels en enkel og klar rytme, brugen af forskellige rim-former fx bogstavrim og enderim.

Tilbage i bondesamfundet havde mange rim og remser bestemte didaktiske funktioner og formål. Fx remser med ugedage eller tal og bogstaver. I dag deles rim og remser både fra voksen til barn og den anden vej. Men også børn imellem.

Pædagogers betydning for 6-12 åriges legekultur i institutioner.

Pædagoger må forholde sig til legekulturens forskellige genre og udtryksformer. Der må være en afklaring om hvordan pædagogerne forholder sig til legekulturen, da det både kan være larmende og stødende at lytte til børns parodier, vitser, remser osv. Det kan også være væsentlig at støtte op om den mundtlige legekultur, ved at sætte en aktivitet/konkurrence eller lignende i gang. Det er med til at udvikle og udfordre børnenes udtryksformer.