Børn og kultur – mellem gamle begreber og nye forestillinger. - resume

Kapitlet her er en introduktion til de kulturbegreber, der har været i spil på det børnekulturelle felt. Artiklen tager udgangspunkt i  den samfundsmæssige udvikling fra et moderne industrisamfund til et senmoderne videns - og oplevelsessamfund, der både har ændret barndommens struktur og sat de kulturbegreber og den kulturformidlingstradition, vi har omfattet den med, til diskussion.

Følgende opstilling giver et signalement af det samfund og den kultur der fra 1980’erne er under hastig forandring.

Børnekulturen har ændret sig gennem de sidste mange år. I 1950’ernes barndom legede flokke af børn på gaderne, i baggårde og ude i naturen. Det har hverdagslivets institutionalisering og den bymæssige og trafikale udvikling sat en stoppe for. I det 21 århundrede er legene rykket indendørs. Den mediemæssige udvikling har sikret at de æstetisk udfoldelses muligheder og kommunikationslinjer er bevaret, som den sociale udvikling har bremset. Børn leger ikke længere så fysisk, men derimod er de meget præget af medierne, it, tv, mobiler osv.

IKT = informations og kommunikations teori.

Børnekulturen er en professionel pædagogisk-psykologisk funderet  formidlerkultur, der primært dyrker klassiske kunst- og kulturudtryk – litteratur, teater, musik, billedekunst  – og klassiske kunst og kulturoplevelser.

Børns og unges kultur  er mediekulturer, hverken børnekulturen eller skolekulturen er det (endnu)

Både børnekulturen og skolekulturen er ude af trit med børns og unges kultur og med den multimediekultur de befinder sig i.

Børnekultur- et humanistisk                             dannelsesbegreb.

Udviklingen fra modernitet til sen – eller postmodernitet, fra en skrift- og enhedskultur til en pluralistisk multimediekultur kan også beskrives som en forvandling af de kulturbegreber og kulturelle forestillinger, som relationer mellem børn, barndom og kultur har været omfattet af fra begyndelsen af det 20 århundrede til den refleksion over kulturbegreber og kulturelle forestillinger, der er nødvendig i dag.

Børns kultur – et antropologisk kulturbegreb

Børn som beings – væsner, der på egne betingelser var tænkende, aktive, kulturelt formende og socialt handlende.

Fra 1980’erne åbnes der for nye måder at se barnet på. Det er ikke længere blot – becommings, fremtidens brugere, de er også beings, lever i nuet.

Spændende tekst, fik læst resten, men ikke skrevet resuméet færdigt. Så det kommer på et andet tidspunkt, når overskuddet er der J

De lidt mere koplicerede fortællinger

Niklas fortæller:

En svensker kom ind i en dansk butik
svenskeren: Jeg vil gerne have en smørgås.
Ekspedienten: Du er svensker ikke?
Svenskeren: Jo. Er det, fordi jeg sagde smørgås du gættede det
Ekspedienten: Nej, det er fordi det her er en isenkræmmer.

Anna fortæller:

Konen sender en sms til sin mand, hvor der står: "Jeg syntes at vi skal hygge os i weekenden".
Manden skriver tilbage: "Det lyder som en god idé, vi ses på mandag".

Jeg er faktisk lidt i tvivl om hvilken genre disse to hører ind under.

De let forståelige

Tobias:

-Alle børnene kastede med håndgranater, undtagen bob han samlede dem op.

- Alle børnene kiggede ind i mikroovnen. Undtaget Knud han kiggede ud

Niklas:

- Alle børnene løb ud af den brændende skov undtagen Camilla hun blev voldtaget af en gorilla.

Børns vittigheder

Jeg har samlet vitser ind, og fundet tre velvillige informanter. Der er her tale om Tobias 8 år, Niklas 14 år, Anna 16 år. Det er børn/unge jeg har i min familie og har derfor været hjemme og besøge dem.

Vitserne er alle fortalt på opfordring af mig. Situationen var således at vi alle sidder inde i sofaen i stuen, stemningen er afslappet, og deres forældre er også tilstede. Vittighederne blev fortalt til stor morskab for dem selv og resten af selskabet. Den yngste af drengene Tobias, famler lidt rundt med hænderne da det bliver hans tur, men det er tydeligt at han morer sig med at fortælle dem, da han først for overvundet hans generthed. Der var stor opmærksomhed fra de andre børn da hver enkelt fortalte en vittighed. Til sidst gik der lidt konkurrence i det, og blev til noget hurlumhej der ikke rigtig var brugbart.

De fortæller at de har mange af deres vittigheder fra tv. De deler dem med venner og veninder i skolen og for de to ældstes vedkommende, Anna og Niklas, deler de dem også på Facebook. Det er også her de får inspiration og kopiere de andres vittigheder. De mener dog at facebook er det bedste sted, man kan få venner og veninders nyeste vittigheder.

Jeg har forsøgt at inddele vitserne i grupper med de forskellige etiketter :)

Kap 9. Børns mundtlige legekultur. Af Povl Bjerregaard.

Kap 9. Børns mundtlige legekultur

Af Povl Bjerregaard.

fra: Dansk, kultur og kommunikation  - et pædagogisk pærspektiv

Børns mundtlige legekultur er en samlebetegnelse for de aktiviteter, genre og udtryksformer i mundtlig baseret leg og fortællinger, som børn bruger og deltager i.

Kap 9 er en gennemgang ag hvordan man kan vælge at opdele og holde børns legekultur adskilt, selvom det ikke altid er muligt. I dette kap. Lægges der hovedsagligt fokus på børn i alderen 6-12 år.

En gennemgang af nogle overordnet punkter det kan deles op i.

Gåder og gådevitser: Gåder er primært i fokus hos mindre børn. Gådevitser er den mest udbredte gådeform i dag.

Gyser fortællinger: kan fortælles på mange måder og tilføjes spænding i form af pauser og gestik og fortællerens egen kreativitet. Kan fortælles i en hyggelig kreds hvor de lyttende er med til at føre stemningen op til slutningens gys. Eller fx på et natte-løb, hvor deltagerne nærmest står midt i den autentiske spænding.

”Alle børnene”-genren: Denne genre dukkede op omkring 1900. genren er kort med en stærk fikseret opbygning i tre sætninger.

1.       ”alle børn”                    2. ”undtagelsen”                       3. ”rimende pointe”

Parodier: Parodi = en komisk efterligning. At gøre grin med noget. For at værdsætte en parodi, skal man kende det der laves en parodi af/på.

Medierne udgør en del af det råstof børn bruger i deres parodier og generelt i legekulturen.

Rim og remser: rim og remser kan være svært at kategorisere, da det indholdsmæssigt og sprogligt er meget forskellig artet.

De grund læggende fælles træk er; dels en enkel og klar rytme, brugen af forskellige rim-former fx bogstavrim og enderim.

Tilbage i bondesamfundet havde mange rim og remser bestemte didaktiske funktioner og formål. Fx remser med ugedage eller tal og bogstaver. I dag deles rim og remser både fra voksen til barn og den anden vej. Men også børn imellem.

Pædagogers betydning for 6-12 åriges legekultur i institutioner.

Pædagoger må forholde sig til legekulturens forskellige genre og udtryksformer. Der må være en afklaring om hvordan pædagogerne forholder sig til legekulturen, da det både kan være larmende og stødende at lytte til børns parodier, vitser, remser osv. Det kan også være væsentlig at støtte op om den mundtlige legekultur, ved at sætte en aktivitet/konkurrence eller lignende i gang. Det er med til at udvikle og udfordre børnenes udtryksformer.